Denne blog sad langt inde…puha…. jeg har ikke blogget siden før sommerferien, og lige før sommerferen var jeg spøjst nok på blog-kursus. Efter kurset gik jeg fuldstændig i blog-skrive-koma… Der kom så meget præstation og andenrangs-følelser ind over både indhold og format.
Så jeg har kraftigt overvejet om jeg bare skulle droppe det hele.
Men nej, det skal jeg vist ikke, det er den her blog et bevis på.
Samtidig som jeg har haft en blog-krise, har jeg været inde i en eller anden lidt dybere krise end “to blog, or not to blog….” (tænker lidt over om det er de snart 40, der spøger… hmmm?). Midt i det hele fik jeg i hvert fald taget hul på mit tanke-spind og skrev en lang mail til en rigtigt god veninde. Kernen i min mail kan vel udtrykkes som: What’s the fucking point, enlig???
Og nu er det sådan at jeg er så heldig at have en RIGTIGT god veninde, der ikke går omkring den varme grød. Så hendes svar var sådan kort sagt: “Ja, what’s YOUR fucking point?!”
Og hun har jo ret. Hun mindede mig om at vi har alle sammen 100% eget ansvar for om der er en pointe eller ej.
POINT TAKEN. Jeg er tilbage. Også her på bloggen.
PS. Tusinde tak for skønne veninder, der siger kloge ting. Hvad skulle vi gøre uden dem?
God weekend derude. Hører gerne fra jer – fortæl mig gerne om hvad dine veninder betyder for dig.
Kærlige hilsener
Annika
Nye kommentarer